Hårde tider og en stresset Nicoline.

Hey guys.

Som nogle af jer måske har opdaget så har jeg ikke været her på bloggen i næsten en uge, og slet ikke opdateret min instagram, eller generelt været særlig aktiv på de sociale medier.. Jeg har ville skrive det her indlæg 1000 gange før, men har bare ikke kunne få nogle ord ned, som kunne beskrive hvordan jeg har haft det og som kan give jer et indblik i, hvorfor jeg har været væk fra de sociale medier.. Men nu lader jeg bare det hele komme ud, og så håber jeg at i har lyst til at læse med, og måske kan få en forklaring/forståelse for, hvorfor jeg har været væk fra medierne og bloggen, og nej jeg vil ikke have jeres medlidenhed, jeg føler bare jeg skylder jer en forklaring…

Jeg er en person som gerne vil klarer alle ting 100% perfekt, og det alt fra bloggen til studiet til arbejdet osv, og når det ikke lykkes eller noget halter, så vælter hele min verden.. Men jeg har her de sidste par uger været rigtig stresset, og har prøvet at klarer alt til det bedste, og ikke sovet rigtig igennem, fordi jeg hellere ville arbejde på fx bloggen eller lige få de sidste lektier med.. Jeg har været virkelig fuckt, og været træt igennem hele dagen og meget ved siden af mig selv, men bare tænkt at det skulle nok pludselig stoppe og søvnen skulle nok pludselig komme og alting ville blive godt igen.. Jeg har faktisk skubbet den knude i maven væk, og bare arbejdet videre og ikke rigtig tænkt på mit helbred, hvilket jeg ved er noget af det dummeste man kan gøre..

Men alting kørte med 100 kilometer i timen, og det hele gik faktisk rigtig godt – jeg kunne passe mit arbejde, opdaterer bloggen regelmæssigt og være aktiv på studiet og min studiegruppe, så alting var perfekt og jeg sov bare nogle gange i løbet af dagen, men fik stadig styr på alting og det var perfekt! Indtil i tirsdags..

Jeg var lige kommet ud fra min vagt hos altid dejlige Dyrberg/Kern, og så frem til at kunne komme hjem og få lagt et blogindlæg op og få fortalt jer om et fantastisk samarbejde jeg havde indgået med et firma, men sådan skulle min aften ikke være, langt fra faktisk.. Jeg bliver hentet af min mor, og vi starter med at kører hjemad mod mig, men pludselig fortæller min mor mig at de har fundet min kat Simba, som har været væk i 5 døgn, og jeg bliver rigtig glad og spørg om han er okay og at alting er som det skal være, hvor derefter min mor begynder at græde, og slet ikke kan svarer mig.. De havde fundet min kat Simba, bare ikke i live og med blod ud af næsen, og der slog hele min verden bare klik.. Det at miste sin bedsteven som har været der for en igennem alle de år med mobning, og som har lyttet til en hvergang man græd og som har trøstet en, når man sad og var fuldstændig knust.. Bare det at vide at det lille glade menneske, ikke var der mere når jeg kom hjem til mine forældre, var hårdt.. Men oveni alt det, så den knude i maven jeg havde haft i over flere uger, og som jeg bare havde skubbet væk, den kom frem og der gik desværre hul på den, så lige pludselig kunne jeg ikke kende mig selv mere, og jeg viste ikke rigtig hvad der var nat eller dag og hvem jeg faktisk var og hvad jeg skulle med mit liv.. Alle de dumme tanker og ting jeg havde skubbet væk, kom frem og ødelagde mig fuldstændig, så jeg både kæmpede med en sorg, men også med alle de tanker og alt den stress, som jeg havde været under – det hele faldt bare fra hinanden, og jeg lavede ikke andet end at græde, og være helt ved siden af mig selv…

Det var hårdt nok at skulle hjem til sine forældre, for at begrave sin elskede kat og så ham forsvinde for altid – men samtidig ikke vide hvad man gjorde, hvad der var rigtig og forkert og om man overhovedet gjorde noget rigtig i ens liv.. Jeg har aldrig været så knust og så meget ved siden af mig selv, og dagen efter ligende jeg mere eller mindre et spørgelse, som bare sad og lyttede når folk snakkede, men som indvendig faktisk var ved at falde fra hinanden, og som ikke lavede andet end at græde, når folk ikke så det..

Jeg tog derfor valget at jeg ikke ville opdaterer jer herinde, så længe jeg var så langt nede og så længe jeg ikke kunne sætte ord på hvad der skete i mig og hvorfor.. Jeg valgte faktisk helt at trække stikket fra de sociale medier, og har siden tirsdag næsten boet ved mine forældre, fordi jeg har fundet tryghed ved dem og har haft brug for ro og en masse kærlighed og støtte.. Jeg har haft brug for at kunne lade lidt op, få styr på alle tankerne og få lagt en plan for hvad der skal ske, og for hvordan det hele kan hænge sammen, uden jeg knækker nakken igen, og går og pakker alt væk.. Jeg har også været i København i dag, og det var rart med en dag væk fra alle planerne, opgaverne osv.. Bare få slappet af, nydt familien og få snakket om andet end skolen og arbejdet..

Nu efter næsten en uge, er jeg begyndt at komme på benene igen, jeg har fået opdateret Insta story rigtig meget i dag og jeg er glad igen, sådan da.. Jeg sorger stadig og savner Simba mere end noget andet, men livet går videre, og jeg har en masse mails der skal besvares, indlægs der skal skrive og planer der skal overholdes! Ja jeg har et stresset liv, og jeg jonglere med mange bolde – men det nu også fedt, og jeg er taknemlig for alting, og sætter pris på det hele! Jeg vil ikke vælge noget fra, jeg tror bare jeg skal planlægge noget mere, for at det hele ikke falder sammen, og så skal jeg begynde at lytte til min mavefornemmelse og omgåes med positive mennesker, som vil mig det bedste.. Og indse at jeg kun er et menneske, og at jeg ikke har mere end 24 timer i døgnet, hvor noget af det også skal bruges på søvn – men det lærer man jo nok..

Jeg håber det kunne give bare en lille forståelse eller forklaring på, hvorfor jeg ikke har været her og hvad der lige har været sket, men at i også er klar på, at jeg er tilbage og at i selvfølgelig har savnet mig, fordi jeg har savnet jer og bloggen for vildt! Jeg har bare haft brug for ro, og for lige at sunde mig lidt, ovenpå en masse ting, men jeg er klar igen, og håber i stadig er med!
Tak for alle jeres søde beskeder på facebook, instagram og mail – alle de søde ord og spørgsmål omkring om jeg var okay har varmet, og betydet mere end i tror!

I er de bedste læsere i verden – i betyder mere end i tror, så tak!
Knus og Kys Nicoline.