Hej Babes.
Jeg har desværre ligget syg de sidste par dage med noget der minder om influenza, så jeg har desværre ikke været aktiv her eller på de andre sociale medier, men jeg er begyndt at få det bedre – stille og roligt, men det går fremad.. Jeg har bare ikke rigtig tid til at ligge syg lige nu, da jeg starter på mit nye studie på onsdag, som jeg glæder mig virkelig meget til – så derfor er sygdom lige nu bare ikke nogle mulighed, som i overhovedet ikke! Derfor gør jeg alt hvad jeg kan for at sørge for at holde mig aktiv, men stadig pleje mig selv uden at ende med at ligge mig, fordi vælger jeg at give op og først ligger mig, så er det sket og det magter jeg ikke.. Ikke lige nu, og slet ikke de næste par uger, så jeg krydser fingre for det snart forsvinder fra min krop..
Men i dag skal det handle om noget jeg længe har tænkt over, og som jeg faktisk snakkede med min mor om i dag, da jeg virkelig har gået og tænkt over det længe.. Jeg er igennem hele min folkeskole blevet mobbet og virkelig udsat for nogle voldsomme ting, som den dag i dag stadig hjemsøger mig og kan gøre mig virkelig usikker i mange ting, og få mig til at lukke af, hvilket jeg er træt af da jeg altid har været en åben og smilende person, uden nogen form for usikkerhed og jeg arbejder på at få den pige frem igen.. Men jeg har længe tænkt på om de personer som har mobbet et andet menneske, nogensinde tænker over om de har gjort noget forkert, eller om de nogensinde indser hvilken stor skade de har lavet? Jeg har længe gået med tanken om at de mennesker som har udsat mig for alle de grusomme ting jeg har gået igennem, om de en dag stopper op og tænker over hvad de har gjort og om de vil få dårlig samvittighed? Er der virkelig nogle der gør det, eller er vi mennesker bare i dag så kolde, at vi slet ikke tænker videre over noget vi har gjort, som måske har skadet et andet menneske? Min mor fortalte at hun kendte nogle som havde tænkt tanken efter de havde fået børn, fordi deres børn blev mobbet og de kunne se hvor ondt det gjorde og hvor meget skade det faktisk gjorde ved barnet..
Men går der virkelig så langtid før man indser at det var forkert? Jeg må indrømme det skræmmer mig en smule hvis mennesker i dag kan være så kolde og ligeglad over for et andet menneske, og slet ikke tænke over hvilken kæmpe skade de måske har gjort i personenes liv? Havde det ikke været for de ting jeg er gået igennem, så var jeg slet ikke så usikker på mig selv i dag eller så bange for at lærer nye mennesker at kende – jeg ville være den gamle glade Nicoline, som hilste på alle og som slet ikke var usikker men bare gik med hovedet højt og altid med et positivt sind.. Den Nicoline savner jeg, og kæmper en kamp med at få frem igen, da hun virkelig var mit sande jer og hun skal have lov til at komme frem igen og skinne.. Det bare skræmmende hvad mobning kan gøre for ens liv, selvom det er så mange år siden nu.. Det skræmmende jeg stadig kan vågne op med mareridts fra dengang og huske det hele og mærke smerten engang til.. Mobning er noget grusomt noget, som jeg ikke engang ønsker for min værste fjende..
Men hvad tænker i? Tror i folk tænker over når de såre et andet menneske, eller tror i der går mange år før eller tror i slet ikke de nogensinde tænker over det?
Skriv gerne jeres mening nede i kommentaren, da jeg virkelig gerne vil hører hvad i tænker.. Jeg er selv i tvivl, og vil gerne hører jeres mening!
Kys Nicoline.